|
|
Kort om metoden
Trivselsgrupper er en metode til forældreinvolvering og -samarbejde med henblik på at fremme elevernes trivsel. Klassens forældre deles op i tre lige store grupper, og disse grupper har til opgave dels at planlægge et socialt arrangement for klassen, dels at få afstemt forventninger til hinanden og dels at tale om forskellige emner, der er relevante for børnene i den alder, de nu har: Børnefødselsdage, konflikter, brug af mobiltelefoner, fester, overnatninger, alkohol m.m. Trivselsgrupperne involverer samtlige forældre i en klasse.
Det generelt trivselsfremmende sigte gør metoden velegnet som forebyggende indsats mod mobning og mistrivsel. Den kan dog også anvendes mere indgribende for at ændre retning på et eventuelt uhensigtsmæssigt skole/hjem-samarbejde.
Trivselsgruppemetoden er udviklet af Charlotte Andersen og er i den her beskrevne udgave specielt rettet til brug i indskolingen. Med en let tilpasning kan Trivselsgrupper dog også etableres på skolens øvrige klassetrin.
Antagelserne bag
Antagelsen bag metodens forebyggende effekt er, at et barn ikke mobber sine forældres venners børn! Forældrenes kendskab til hinanden og åbenhed omkring deres børn øger rummeligheden og forståelsen blandt både børn og voksne.
Formål
Det helt overordnede formål med etablering af trivselsgrupper blandt forældrene i en klasse er at sikre elevernes trivsel.
Forældrenes aktive medvirken i trivselsgrupperne har til hensigt:
at opbygge et netværk, hvor forældrene kan bruge hinanden til sparring omkring forhold, der har med deres børn at gøre
at aflive eventuelle ”myter”
at øge forståelsen for børnenes adfærd og forskellige vilkår/familieforhold
at forebygge mobning blandt børnene og tage eventuelle konflikter i opløbet
Derudover er intentionen med Trivselsgrupperne at bedre samarbejdet mellem skole/SFO og hjemmet samt mellem skole og SFO.
Hvad er ”set-up’et” eller konteksten?
Trivselsgruppemetoden kan implementeres i alle klasser og startes op på et fælles forældremøde – gerne ved skoleårets start.
Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin
- Klasselæreren – og for de yngste klassers vedkommende klassepædagogen – inviterer klassens forældre til møde. Her deler de forældrene ind i de tre trivselsgrupper. For at fremme nye bekendtskaber er det er en fordel at sammensætte grupper, hvor folk ikke kender hinanden alt for godt i forvejen, og hvor der er en ligelig fordeling af drenge- og pigeforældre.
- I hver gruppe udpeges en repræsentant, der skal mødes med repræsentanterne fra de to øvrige trivselsgrupper samt klassens lærer og evt. pædagog tre gange årligt (beregn ca. to timer pr. møde). Hensigten med disse møder er at sikre en udveksling af synspunkter og information imellem klassens lærer/pædagog og forældrene i de enkelte trivselsgrupper. Det er vigtigt for begge parter at være orienteret om, hvilke emner og opgaver, der aktuelt er på banen.
- Hver trivselsgruppe skal stå for et fælles arrangement for hele klassen. De bestemmer selv hvor, hvornår og hvor mange gange de skal mødes. Udover den praktiske arrangementsplanlægning skal trivselsgruppens møder også have et indhold af mere social karakter. Ikke mindst i starten er det en god idé, at lærer og pædagog – evt. i samarbejde med skolens AKT-team – tilrettelægger arbejdet og udstikker bundne opgaver (diskussionsoplæg, et samtaleark eller lignende, jf. eksempel nedenfor) til gruppernes møder. Trivselsgrupperne er også at betragte som et forum, hvor klassens lærer/pædagog via kontakten til trivselsgrupperepræsentanterne kan tage relevante emner op og hente sparring i eventuelle konflikter. På den måde kan konflikter ofte tages i opløbet.
- Trivselsgrupperne skal nå at afholde et første møde inden repræsentanternes møde med klasselærer og pædagog. Spørgsmål til afklaring på det første møde vil i hver gruppe typisk være:
- Hvad kan vi bruge vores trivselsgruppe til? Husk at det ikke kun er et festudvalg!
- Hvem indkalder til møderne?
- Hvem skriver referat og formidler dette videre til de andre grupper?
- Hvad ønsker vi, at møderne skal indeholde? Faste punkter på dagsordenen anbefales!
- Hvor skal møderne afholdes? I egne hjem eller på skolen?
- Hvor ofte skal vi mødes, og hvor lang tid skal der sættes af til møderne?
- Hvilket arrangement vil vi afholde? – Og er det henvendt til både forældre og børn, eller er det kun for forældrene?
Erfaringen fra Skolen ved Søerne viser, at forældrene indbyrdes i grupperne bruger hinanden som sparringspartnere og som ”praktiske grise” fx ved afholdelse af børnefødselsdage o.a. Forældrene har fået lettere ved at kontakte hinanden, hvis der er noget, man på sit barns vegne lige har behov for at vende. Desuden har trivselsgruppernes etablering bevirket, at skolens personale nu hurtigere end tidligere bliver opmærksomt på eventuelle problemer i elevgruppen og kan tage hånd om det. På samme måde har skolens personale også fået budskaber ud til forældrene hurtigere og er på den måde også med til at sætte normerne for, hvordan børnene skal behandle hinanden.
Trivselsgruppernes klassearrangementer har også været med til at styrke de sociale relationer mellem såvel børn som forældre, men også i forholdet til klassernes lærere og pædagoger har metoden haft en positiv effekt.
Til møderne mellem gruppernes repræsentanter og lærer/pædagog har der været mange spændende emner på bordet – lige fra samtaler om, hvordan klassen fungerer til drøftelser af skolens visioner og indsatsområder.
Konkrete øvelser, opgaver eller andre elementer i metoden
På det første trivselsgruppemøde skal forældrene fortælle om sig selv og deres barn ud fra samtalearket: ”Mit barn” (et ark, som klasseteamet har lavet. Kunne være mit barns stærke/svage sider...).
Denne samtale er vigtig, da åbenhed giver større forståelse for barnet og det miljø, som det kommer fra. Hermed kan man også bedre få en forståelse for et barn, hvis det pludselig ændrer adfærd (ved skilsmisse, dødsfald m.m.)
» Der er mange, der spørger om, hvordan de kan få deres to-sprogede forældre med i trivselsgruppearbejdet. På mit gamle arbejdssted (hvor vi har ca. 7% to-sprogede) har vi positiv erfaring med at sætte dem i den samme gruppe, så de kan støtte hinanden. Vores to-sprogede forældre bidrager aktivt til gruppen og melder tilbage, at de føler sig forstået og respekteret. Trivselsgrupperne giver således også en indsigt i de mange forskellige kulturer og baggrunde, der kan være i en klasse«.
|
Trivselsgrupper